Forsøg på kystsikring strandet i Sæby (2024)

Det er ikke noget at sige til, hvis Kristoffer Storm (DD) vågner op med dollartegn i øjnene, når det bliver lønningsdag de kommende måneder.

For få dage siden blev han valgt ind iEuropa-Parlamentet med 73.493 personlige stemmer.

Politikeren kommer dermed i en periode både til at høste løn for sit arbejde i Europa-Parlamentet og i byrådet i Aalborg Kommune.

Og det er ikke småpenge, der er tale om.

Danmarksdemokraten kan nemlig se frem til at modtage 172.500 kroner om måneden inklusiv blyantspenge. Foruden dét modtager medlemmerne af Europa-Parlamentet flere forskellige tillæg.

Storm i et glas vand, siger Storm

Den ekstra gode løn skyldes, at Kristoffer Storm har valgt at blive siddende i byrådet i Aalborg Kommune, indtil budgetforhandlingerne er overstået. Noget de først ventes at være i begyndelsen af oktober.

Derfor tikker der de næste måneder 77.000 ind på bankbogen for det arbejde. Arbejdet i Europa-Parlamentet begynder officielt 16. juli 2024, og ifølge Kristoffer Storm kommer det kun til at overlappe med byrådsarbejdet i fem uger på grund af ferie.

- Det bliver fem travle uger, men det er slet ikke noget, der bekymrer mig, siger han, mens TV2 Nord snakker med ham, da han er på vej hjem fra en todagestur til Bruxelles.

Har du kunnet passe dit arbejde i byrådet, mens du har været af sted?

- Ja, jeg har deltaget i teamsmøder og besvaret alle mine byrådsmails. Jeg kan ikke se, hvad forskellen er på, at jeg er i Bruxelles, eller om mine kollegaer tager til Bornholm og leger festival i tre dage. Jeg synes, at det er en storm i et glas vand, lyder det fra Kristoffer Storm.

Er det fordi, du får en rigtig god hyre, at du vælger at dobbeltjobbe?

- Nej, det har ikke noget som helst med det at gøre.Det handler om, at jeg rigtig gerne vil overlade den her forvaltning, som jeg har siddet med de seneste år på en god og fornuftig måde til min arvtager,siger han og fortsætter:

- Der venter nogle spidse budgetforhandlinger. I den forbindelse vil jeg gerne sikre, at det er en, der kender forvaltningen og udvalget, som står i spidsen for det. Jeg synes ikke, at det i orden, at smide en helt ny for løverne. Så det er af respekt for mine medarbejdere og borgerne i Aalborg Kommune.

Læs også Storm-vejr i blå blok: Rådmandskabale splitter partierne

Tre kasketter?

Hverken iEnhedslisten, SF og Socialdemokratiet tillader de dobbeltmandater. Kristoffer Storm har dog ikke bare to poster at tænke på. Foruden jobbet i Europa-Parlamentet og i byrådet i Aalborg Kommuneer han også at finde som medlem i Region Nordjylland.

Her indkasserer man lidt over 10.000 kroner om måneden for arbejdet, der omhandler sundhedsområdet.

Hvordan Kristoffer Storms fremtid ser ud der, er endnu uvist.

-Det er ikke min plan at sidde med tre kasketter på.Jeg skal stoppe i lokalpolitik. Det har jeg sagt hele tiden. Jeg blev valgt ind i Europa-Parlamentet for under en uge siden, så i weekenden hiver jeg fat i regionrådsformanden og min partifælle i regionen, og så finder vi ud af det, men ting tager altså tid, slu*tter den 35-årige politiker.

Han er ikke meget for at tale om sig selv.

Men han taler gerne om det, han laver. Lars Knudsen har siden marts været tilknyttet det danske herrelandshold som assistenttræner med ansvar for standardsituationer.

Det er med andre ord ham, der skal sørge for, at Danmark under EM får succes på hjørnespark og frispark – både offensivt og defensivt.

De danske spillere og landstræner Kasper Hjulmand har under forberedelserne til slu*trunden i Tyskland ikke lagt skjul på, at de sætter stor pris på samarbejdet med Lars Knudsen.

De rosende ord er dog ikke noget, han selv hæfter sig ved. For ham er det noget helt andet, der optager ham.

- Det betyder noget, at vi alle kan mærke, at vi har succes med det, vi laver. Det er det vigtigste, at spillerne og staben kan mærke, vi har succes, og at vi hjælper hinanden med at få det.

- Jeg synes, at spillerne har gjort det fantastisk siden første dag. Der er et kæmpestort potentiale på standardsituationer, siger Lars Knudsen til TV 2 Sport.

47-årige Lars Knudsen er sideløbende med jobbet for det danske landshold ansat i en lignende stilling hos Bundesliga-klubben Augsburg.

En masse gode ting i ærmet

I begge testkampe, som Danmark har spillet inden EM, har danskerne scoret efter et hjørnespark.

Mod Sverige var det Pierre-Emile Højbjerg, der efter bare ét minut løb til forreste stolpe og prikkede bolden i kassen. Efter kampen forklarede Kasper Hjulmand, at han i et kort øjeblik frygtede, at de var kommet til at afsløre et våben.

Men det tager Lars Knudsen helt roligt.

- Det tror jeg ikke, vi gjorde. Det var selvfølgelig gennemtænkt, at det, vi gjorde mod Sverige, ikke var noget, som vi kan bruge i gruppekampene hernede, så på den måde var det ikke noget problem, og det var noget, vi sagtens kunne sætte op.

- Vi har nogle andre ting i posen til gruppekampene.

Hvor meget har I i ærmet?

- Vi har masser af gode ting i ærmet, og det har vi til hver eneste kamp.

- Gutterne arbejder fantastisk godt sammen, og jeg er sikker på, vi nok skal være en trussel, siger Lars Knudsen.

Specialisten fortæller ikke, hvor mange forskellige situationer, de har arbejdet på, men det er "et stykke under 10".

- Vi fik et par advarsler

Lars Knudsen har, som tidligere nævnt, ansvaret for både offensive og defensive standardsituationer, og hvor det har set ganske lovende ud offensivt i de to testkampe mod Sverige og Norge, har der været enkelte bekymrende tegn i den modsatte ende.

- Vi fik et par advarsler mod Norge, og det er måske meget sundt. Det er måske det bedste tidspunkt at få dem på – i en testkamp – så vi kan få dem rettet til. Der er nogle små ting, som skal arbejde med på det defensive, og det er både på vores hjørnespark og frispark.

Læs også Tidligere AaB-mand skal hjælpe Landsholdet til EM

I de første måneder har Knudsens primære fokus været på de offensive standardsituationer, men der skal være en balance.

- Det er klart, at hvis ikke det defensive fungerer, så kommer vi ikke i plus, og målet med, at vi skal have ekstra fokus på standardsituationer, er, at vi skal lande i plus, siger han og tilføjer, at Danmark er "stærke i begge ender".

Lars Knudsen har tidligere haft ansvaret for standardsituationer i FC Midtjylland, Leicester og det amerikanske fodboldlandshold.

Søndag åbner Danmark EM mod Slovenien, og så må tiden vise, om nogle af de ting, som Lars Knudsen og det danske landshold har arbejdet på, vil blive vist frem.

Selvom området bag Fjordline-terminalen på Hirtshals Havn ser ganske fredeligt ud, så fortæller de store gule advarselsskilte en helt anden historie.

Lige under den tørre overflade lurer kviksandet.

Det er ikke mere end to uger siden, at en fransk turist sad fast i noget slam i området.

Læs også Redningsaktion: Fransk turist sad fast i slam

Og det bliver sandsynligvis ikke den sidste af den slags hændelser. Flere perioder med store mængder nedbør skaber flere farlige områder med kviksand.

Farlige forhold i Hirtshals

Arealet bag terminalen bliver brugt af turister til at strække benene, mens de venter på at skulle med færgen.

Vi har talt med flere ved området torsdag, som slet ikke havde set skiltene - eller simpelthen ikke kunne forstå, hvad der stod.

Flere turister TV2 Nord har talt med, havde slet ikke set skiltene eller kunne ikke forstå, hvad der stod.

-I don't think it is good for the people walking around here, fortæller Christina Kartenbach, der er tysk turist.

Problemer i Klitmøller

I Klitmøller, lige dér, hvor åvand fra Nors Å bliver til havvand i Vesterhavet, er der også kviksand.

Her har strandfoged Mogens Goul-Jensen nu beslu*ttet at afspærre området for at forhindre ulykker.

Men skulle du være så uheldig at ende med at sidde fast i kviksand, har han nogle råd.

- Man skal tage det roligt og lade være med at gå i panik. Hvis du har støvler på, skal du komme ud af dem, eller så sætter du dig ned og kalder efter hjælp, fortæller han.

Forstærket fokus på sikkerhed

Kviksand langs kysterne er en usynlig fare, som kræver øget opmærksomhed fra både myndigheder og turister.

I Hirtshals har havnen, der ejer området, nu beslu*ttet at øge turisternes opmærksomhed på risikoen ved at opsætte skilte på engelsk.

Området er for stort til at hegne ind, men mere tydelig skiltning skal forhindre, at flere turister ender i farlige situationer.

Da Mette Frederiksen og regeringen lukkede minkerhvervet ned, efterlod det mange minkavlere med spørgsmålet om, hvad de nu skulle leve af.

En af dem var den dengang 58-årige Lars Kjeldsgaard, der var ufa*glært. Han begyndte derfor på slagteruddannelsen med speciale som pølsemager.

Blandt andet fordi det minder lidt om minkavl.

- Begge steder arbejder man ud fra en grundopskrift. Så kan man ændre på den for at forbedre sin mink eller pølse, fortæller den nyuddannede pølsemager.

Uddannelsen har i alt taget tre et halvt år at gennemføre for Lars Kjeldsgaard, der under sin uddannelse har været i både Holstebro og Vejle, inden han onsdag fik sit svendebevis på TechCollege i Aalborg.

I galleriet herunder kan du se Lars Kjeldsgaards bord fra hans svendeprøve 12. juni, hvor det var andet end pølser, han skulle håndtere.

Ung med de unge

Som 61-årig er Lars Kjeldsgaard den ældste på sin uddannelse. Men det er ikke noget som vækker bekymring hos den tidligere minkavler.

-Jeg har altid godt kunnet med unge mennesker. De er jo ikke ældre end mine børn, så jeg har bare skullet være en far for dem, fortæller Lars Kjeldsgaard.

TechCollege i Aalborg har også været glade for deres 61-årige elev.

-Jeg synes, det er positivt og livsbekræftende, at der kommer et menneske ind, som er så nysgerrig på livet og på et fa*g, fortæller slagterfa*glærer på TechCollege Torben Holm, og tilføjer.

-Det er lidt en gave til de unge mennesker, når der kommer en ind med noget mere livserfaring og lidt mere ro på.

Se hele indslaget her:

Lars Kjeldsgaard har endnu ikke fået på plads, hvor han skal arbejde, men han regner ikke med, at det bliver et problem at finde et job. Som 61-årig er han ikke langt fra pensionsalderen, men han er alligevel langt fra klar til at læne sig tilbage og slappe af.

-Så længe jeg kan arbejde, så arbejder jeg. Man siger jo, at det tager 20 år at slide en slagter op, så jeg har 20 år i mig, fortæller den 61-årige pølsemager med et grin.

- Jeg hoppede frem og tilbage fra en masse ting og kom aldrig nogle veje.

Sådan beskriver 24-årige Viktor Dybro sin hverdag, inden han gennem ungecenteret i Brønderslev blev tilknyttet projektet Erhvervskandidaterne, der på en anderledes måde skal hjælpe unge i uddannelse og i jobs.

- Det var meget fokuseret på selvudvikling og det at finde sine styrker og svagheder, så derfor tænkte jeg, at det kunne være en fed måde at komme videre i livet på, forklarer Viktor Dybro, der har diagnosen ADHD.

- Skoletiden har altid været svær for mig. Jeg blev erklæret 'ikke uddannelsesparat'. Og fik en følelse af ikke at høre til, siger han.

Det er Landsforeningen Talentspejderne, der står bag projektet, og i samarbejde med Vesthimmerland og Brønderslev kommuner er målet at hjælpe 30 unge på vej i uddannelse eller jobs.

Hør mere om Erhvervskandidaterne her:

Én til de dybere snakke

Udover fokus på selvudvikling så bliver de unge tilkoblet en frivillig talentspejder. Deres opgave er at hjælpe de unge i gang, blandt andet med ugentlige samtaler.

For Viktor Dybro betyder det, at hans talentspejder Birgitte Mortensen og ham mødes en gang om ugen, hvor de kan snakke om de udfordringer, der kan være ved at være på en arbejdsplads. Og det er vigtigt for Viktor Dybro at have en som Birgitte Mortensen at kunne betro sig til.

-Der er jo en pæn balancegang med, hvad der er arbejdsliv, og hvad der er privatliv, og det er sådan et godt lille midtpunkt, jeg har der med Birgitte, forklarer han.

Birgitte Mortensen er heller ikke i tvivl om, at det gode personlige match, der blev lavet omkring de to, har været en kæmpe fordel.

- På den måde har det bare været nemt og let i forhold til at få de gode snakke i gang, fortæller hun.

Udvikling der er guld værd

Det var Birgitte Mortensen, der gennem sit netværk sørgede for en praktikplads til Viktor Dybbro hos IT-virksomheden Celectas.

- Det giver mig rigtig meget at kunne se ham udvikle sig og hjælpe ham på vej, det er bare guld værd, fortæller hun.

Hos Celectas har de også nydt godt af den motivation og udvikling, somViktor Dybro har gennemgået.

- Vi får en masse gode ideer fra ham, og det bidrager kun til innovationen, når der kommer sådan en som Viktor og hjælper lidt til, fortæller CTO i Celectas Jonas Mersholm.

Viktor Dybro har også et klart håb om, hvad fremtiden bringer.

- Jeg håber, at jeg kan blive uddannet datamatiker, fordi jeg står og venter på svar fra UCN her til september, hvor jeg så har fået lov til at komme her hos Celectas og få noget oplæring indtil da, så det er jo mega fedt, afslu*tter han.

Og Victor Dybro er langt fra den eneste unge, der har haft svært ved at finde rette vej til arbejde eller udddannelse. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er 46.600 unge mellem 15 og 24 år ikke i arbejde, igang med eller har gennemført en uddannelse.